31.03.2010

Idag køre vi fra Key West tilbage over alle øerne og broerne til Key Largo, der er sidste ø (første) inden vi er tilbage på Floridas fastland. Der blev dog tid til lige at nyde morgensolen mens vi spiste morgenmad og opdaterede hjemmesiden.

De to billder herunder: Fort Zacary beach i Key West, der var også et gammelt fort, men vi synes nu at det var mere spændende at kigge på strandene.

Billedet herunder: Så gik turen tilbage over Overseas Highway, og denne gang i noget nær perfekt vejr. Vi kører her på broen 7 mile brigde, men udsigt til både den nye og gamle bro.

De 2 billeder herunder: Bahia Honda State Park. Det koster 9 $ at komme ind, men så er der også fantastisk strand og toiletter til fri afbenyttelse. Rasmus lejede noget snorkeludstyr, men stranden var alt for børnevenlig til at det var godt og snorkle, han synes tangen killede for meget på maven når han svømmede rundt 😉

Inden vi ankom til vores overnatningssted kørte vi ind og spiste på Bentley’s en restaurant hvor man stort set kunne få alt tilberedt som lever i havet. Vi var dog ikke så modige, så vi nøjedes bare med to forskellige slags rejer.

Billedet herunder: Så ankom vi til The Pelican Motel, og fik vores lille værelse Banana, værelset er ikke ret stor, men der er plads til en dobbelt seng, tv, køleskab, microovn, og to kufferter, et fint størrelse badeværelse og borde og stole udenfor. Vi havde egentligt forventet hjemmefra, at vi skulle ud og finde morgenmad i morgen, men det er også med fandt vi ud af da vi tjekkede ind, ja, og så er der også gratis internet (som vi heller ikke havde regnet med).

De 2 billeder herunder: The Pelican motel ligger helt ned til vandet, med små badebroer, og vi ankom hertil lige i tide til, at vi kunne nå at se en helt fantastisk solnedgang over havet. Der var ikke en vind der rørte sig.