30.03.2010
Så var det blevet tid til at opleve Key West. En meget speciel by med utrolig meget charme (ingen højhuse), med gamle træhuse i alle mulige sarte farve, og alle med en forhave fuld af palmer. Vi startede dagen med morgenmad på hotellet, hvorefter vi kørte ned i byen, men det er lidt håbløst at finde en parkeringsplads (hvor man bare kan holde kort tid, ellers kommer man til at betale for en hel dag), så vi kørte lidt ud af byen igen, og fandt et sted hvor vi kunne leje cykler, og hvor bilen kunne holde gratis. 8 $ pr. cykel for en hel dag, så det var jo egentlig ret billigt. Så cyklede vi ned og kiggede på byen, og ind på Duval Street som er hovedgaden. Vi så Sloppy Joe’s bar, hvor Ernst Hemmingway efter sigende holdt meget af at komme.
Mette havde hjemmefra set på nogle snorkleture, og da vi kom forbi et af disse selskaber med snorkleture gik vi ind for at høre, om de havde ledig ture, og det havde de heldigvis. (72 $ ialt for 2 personer i 3 timer)
Billedet herunder: Mette på cykeltur i Key West.
Herunder: Vi venter på at gå ombord på Fury katamaranen (den laveste båd til højre)
Herunder: Så er vi på vej til koralrevet, vi sejlede ca. 1 time ud, 1 times snorkling, 1 time tilbage. Der var fri bar på vej tilbage.
Herunder: Mette lejede en våddragt, den hjalp med at holde varmen når vi skulle være derude længe, og også sådan man bedre kunne flyde. Vandet var ca. 20 grader. luftveste, svømmefødder, maske og snorkle var med i prisen.
Herunder: Smarters Beach, en af de offentlige strande i Key West.
Herunder: I følge rejsebøgerne skal man opleve en solnedgang fra Mallaroy Square Pier, her samles alle folk og fejre solnedgangen. Der er masser af gøglere og solnedgangen levede op til sit ry. (Og med en kold Pinã Colada i hånden blev det bestemt ikke dårligere)
Efter en lang dag med masser af oplevelser, trængte vi til noget at spise. Ved firmaet vi købte snorkeltur ved, havde vi fået et par seddel som gav os et gratis glas vin til hver på en restaurant der hed Nine one Five. Så den gik vi på og spiste aftensmad, en rigtig fin og super hyggelig restaurant (ikke en kæde restaurant) i et gammelt Key West hus, hvor vi fik bord på varandaen. www.915duval.com